Construction worker

Løsninger til bygge og anlæg

Ofte er opgaverne i bygge- og anlægsbranchen meget forskellige, og udstyret skal derfor kunne anvendes i en lang række situationer. Især mobilitet er et must når der anvendes trykluft og højtryk på byggepladser.

Find forhandler

Brugertilpassede løsninger

Få en løsning tilpasset dine præcise behov og krav.

Handy og transportabel

Mange af vores produkter er bygget for høj mobilitet og livet på landevejen.

Brugervenlighed i top

Det kræver ikke ekspertviden at anvende vores produkter. I stedet kan du fokusere på dine kerneopgaver.

Hvilken løsning skal du vælge?

Inden for bygge- og anlægsbranchen er det vigtigste parameter ofte brugssituationen, uanset om man er på udkig efter en kompressor eller en højtryksrenser. En stor del af arbejdet forekommer på byggepladser af forskellige størrelser og udformninger, eller ude på kundesites. Der skal således tages højde for strømforhold og tilslutningskrav, mobilitet samt eksterne påvirkninger, såsom vind og vejr.

Ved valg af kompressor skal denne, som hovedregel, tilpasses de tilslutninger, som kræver det højeste arbejdstryk. Trykluftsværktøj, som slibemaskiner, bajonetsave og sømpistoler, skal typisk bruge 5-7 bar. Hermed er det vigtigt at vælge en kompressor som kan producere et tryk på minimum 8 bar, for at kompensere for trykfald i installationen. Det egentlige arbejdstryk kan svinge afhængig af den konkrete anvendelse, og derfor bør man altid undersøge dette nærmere.

Når der skal vælges højtryksrenser, skal du som udgangspunkt dimensionere dit behov ud fra hvad der skal renses. Almindelig jord og skidt kan nemt renses med en koldtvandsrenser, mens olie og fedtet snavs ofte kræver hedt vand. Krav til tryk og vandmængde bør følge størrelsen på renseopgaverne. Jo højere tryk og vandmængde, jo hurtigere kan et område rengøres. Overdimensionering er dog omkostningsfuldt, hvorfor det er vigtigt at tage højde for typen af opgaver du skal løse.

 

Generelle anbefalinger

Vi har her samlet en række generelle råd og anbefalinger, når du skal finde din nye kompressor eller højtryksrenser.

 

På byggepladsen

Til mindre trykluftsopgaver på byggepladser, kan du med fordel vælge en af de handy sækkevognsmodeller, som er nemme at håndtere og transportere rundt på pladsen. Med støbejernscylinder og termosikring, er de velegnede til udendørs arbejde.

Er der behov for mere luft, anbefaler vi i stedet de transportable, professionelle kompressorer. Med punkterfrie hjul er de nemme at transportere rundt på byggepladsen.

Man working on roof construction
Man cleaning pavement with high pressure
man working on ceiling with nail gun

Ved kunden

Når der udføres arbejde hos kunden, er det vigtigt at undgå gener for både kunden og omgivelser. Til indendørs arbejde, hvor der f.eks. sættes loft op med sømpistol, anbefaler vi en lydsvag, let kompressor, som er nem at transportere rundt uden at skade gulvet.

Skal der udføres højtryksrensning ved kunden, bør du altid vælge en mobil, fleksibel løsning. Ved anlægsopgaver, såsom fliserens og algebehandling, anbefaler vi den mobile renser på palletank. Til andre renseopgaver, kan du med fordel vælge en lettere mobilrenser, som hermed uden problemer kan flyttes rundt i området.

Også uden strømforsyning

Adgang til trykluft og højtryk er også nødvendigt i situationer uden adgang til strømforsyning. Skal løsningen bruges i eksempelvis en servicebil, kan en hydraulikrenser eller -kompressor være en god løsning. Disse tilkobles olieforsyning på kran, lastbil, m.m. og giver dermed nem adgang til trykluft/højtryk på farten.

Har du behov for endnu højere mobilitet anbefaler vi en benzindrevet renser eller kompressor, som fås fra helt små hobby modeller til store industrimaskiner.

Crane truck driving on the road

Produkt anbefalinger