Auto mechanic working on car engine

Løsninger til autoværksteder

Trykluft er nødvendigt når du arbejder på et autoværksted. Uanset om du skal pumpe et dæk op, anvende trykluftsværktøj eller lakere en bil, har du brug for den optimale kompressor til opgaven.

Find forhandler

Driftsikkerhed i top

Vi anvender udelukkende de bedste komponenter, for at sikre høj levetid på vores produkter.

Bredt produktsortiment

Med vores brede product portefølje tilbyder vi løsninger værksteder med én eller mange brugere.

Erfaring er nøglen

Vores lange erfaring er din garanti for de bedste produkter.

Hvilken løsning skal du vælge?

Det første du skal overveje inden valget af en ny kompressor, er mængden af luft du har behov for, samt det påkrævede arbejdstryk. Skal kompressoren forsyne én arbejdsstation eller flere; hvor mange skal kunne anvende kompressoren samtidigt; og hvad skal trykluften bruges til? Skal kompressoren "kun" drive mindre trykluftsværktøj, er behovet begrænset, men skal luften bruges til eksempelvis lakering, har du brug for længerevarende tryk.

Herefter skal du klarlægge brugssituationen, herunder den fysiske placering af kompressoren. Er kompressoren placeret tæt ved arbejdsstationerne, skal der tages højde for støj og lugtgener. Skal kompressoren være mobil, således den kan flyttes rundt i værkstedet eller installeres i servicebiler?

Endeligt er det vigtigt at overveje, om der er specielle krav til luftkvaliteten. Hvis trykluften anvendes i forbindelse med lakering, skal luften være fri fra kontaminering, og efterbehandling med f.eks. filter er derfor nødvendigt.

 

Generelle anbefalinger

Vi har her samlet en række generelle råd og anbefalinger til forskellige typer autoværksteder. Kontakt din nærmeste forhandler for vejledning til dit specifikke behov.

 

Hobbyværksted

Har du et mindre hobbyværksted, hvor du bruger fritiden på at arbejde med biler, vil behovet for trykluft ofte begrænse sig til brugen af trykluftsværktøj. I denne type værksted er mobilitet ofte vigtigt, således kompressoren nemt kan flyttes rundt i værkstedet, uden installation af rørføring.

Vi anbefaler her de transportable, enfasede kompressorer, som er meget lidt pladskrævende, og kun kræver et almindeligt strømstik. Kompressorerne er nemme at bruge, og kan måde fås oliesmurte samt oliefri, hvis trykluften skal bruges til lakering/spraymaling.

Reno Hose Reel er udviklet specielt til hobbyværkstedet, og dens kompakte design gør kompressoren ideel til dette formål.

Serviceværksted

På de fleste autoværksteder anvendes trykluft til forskellige daglige opgaver, og det vigtigste er derfor at vælge en allround model, som kan forsyne forskellige trykluftsopgaver i værkstedet. Du bør her vælge en hårdfør kompressor med støbejernscylinder, med en beholder passende til antallet af arbejdsstationer.

Se desuden oversigten nedenfor.

autoværksted

Arbejdsstationer

Motor (kW)

FAD (l/min.) Luftbeholder (L)
1 - 3 (on/off drift) 2,2 - 4 270 - 390 50 - 90
1 - 3 (kontinuerlig drift) 4 - 5,5 560 - 680 150 - 270
4 - 7 4,5 - 7,5 680 - 1000 270 - 500
8+ 8 - 11 1000 - 1600 500+

 

 

Dæk uden for autoværksted

Dækservice

På et dækcenter opleves der, især to gange om året, høj aktivitet, hvor kompressoren skal kunne tåle høj belastning, og mange driftstimer. Derfor anbefales det at anvende en professionel stempelkompressor med stor tank, designet til industrielle opgaver.

Lakeringsværksted

Når trykluft anvendes til lakering af biler, stilles der høje krav til luftens kvalitet, og ikke mindst renhed. For at opnå så tør luft som muligt, bør der installeres en køletørrer. Denne kan installeres sammen med både en stempel- og skruekompressor, afhængig af værkstedets størrelse og behov.

Der kan tillige installeres filter for at opsamle partikler fra omgivelserne, for at opnå et fuldstændigt rent resultat.

Vores Ultimate filtre er en innovativ serie af filtre til trykluftssystemer.

Servicebil

Servicebiler

Skal du bruge en trykluftsløsning til servicebilerne, kan du vælge en hydraulik- eller benzindrevet kompressor. Disse kan indbygges direkte i servicebilen, både med og uden beholder, for adgang til trykluft på farten. En transportabel, benzindrevet kompressor anbefales når endnu højere mobilitet er nødvendigt.

Højtryksrensning

Ved afvaskning samt klargøring af køretøjer og andet udstyr er det vigtigt at have det rigtige renseudstyr. En effektiv højtryksrenser gør arbejdet lettere, og sikrer et optimalt resultat.

Når du skal vælge den rette højtryksrenser, er de vigtigste to parametre typen af snavs/belægning der skal rengøres, samt hvilken rengøringskvalitet, som er påkrævet.

Højtryksrensning af bil

I autobranchen ses en stor mængde fed og olieholdig belægning, som kræver en høj vandtemperatur at afrense. Derfor vil det ofte være nødvendigt at vælge en hedtvandsrenser, for at opnå det bedste resultat. Rengøringskvaliteten skal som udgangspunkt være, såkaldt, fysisk eller visuelt rent. Hermed er kravet til vandtryk- og mængde lavere end hvis overfladen skal være bakteriologisk ren. Endvidere skal der også tages stilling til om anlægget skal være mobilt eller stationært. Foretages regelmæssig rensning på samme sted, anbefales stationær renser. Fordelen ved denne er muligheden for at sammenbygge flere pumper, således systemet kan benyttes af flere brugere samtidigt. Mobile anlæg anvendes traditionelt, hvor rensebehovet varierer eller hvor der er behov for høj fleksibilitet.

Produkt anbefalinger

Se også vores autobrochure her: