Nørmark Meat, der leverer kødprodukter engros til bl.a. Danmark, Sverige og Tyskland, har i mange år haft et stærkt fokus på energioptimering og bæredygtig drift. Fabrikken arbejder allerede målrettet med grønne tiltag som genanvendelse af overskudsvarme, LED-belysning og 100% vindenergi.
Da virksomhedens eksisterende kompressor ikke længere kunne følge med produktionen, og samtidig var blevet en energisluger, blev Reno tilkaldt for at finde den mest effektive løsning.
Sådan greb vores team opgaven an
Et fremtidssikret trykluftsetup
Nørmark Meat har nu fået en moderne og energieffektiv kompressor, der automatisk tilpasser mængden af trykluft til det aktuelle behov. Den nye installation omfatter også filter, køletørrer og opdaterede rørføringer — alt sammen med fokus på lavere energiforbrug, mindre slid og maksimal driftssikkerhed. Som ekstra gevinst bliver varmen fra kompressoren nu udnyttet til opvarmning af tørvarelageret.
Billeder:
Renos salgsrådgiver Henrik Fogholm tilser trykluftsanlæg hos Nørmark Meat. Virksomhedens nye løsning indbefatter en energieffektiv 15 kW frekvensstyret Alup-Allegro-kompressor, filter, køletørrer og opdaterede rørføringer. Varmen fra kompressoren bliver udnyttet til opvarmning af tørvarelageret.
Grøn drift også for mindre virksomheder
Som fast servicepartner for Nørmark Meat er vi stolte af at bidrage til en energieffektiv og stabil produktion. Optimering af trykluft kan gøre en mærkbar forskel — også for mindre virksomheder.
Reno A/S er Danmarks største totalleverandør af energivenlige trykluftsløsninger og N2/O2 gasgenereringsanlæg til industrien. Vi betjener vores kunder med rådgivning, projektering og installation af skræddersyede løsninger, der omkostningsoptimerer den enkelte virksomheds drift. Desuden har vi en stor landsdækkende serviceorganisation, der udfører services og eftersyn på alle typer kompressorer og trykluftsanlæg uanset fabrikat.
LÆS MERE