Nedbrud i trykluftssystem
Da Norfors i 2024 oplevede et pludseligt nedbrud i det centrale trykluftssystem var hurtig og kompetent handling påkrævet. Situationer som denne har Reno allerede stor erfaring med, så vores salsrådgiver Karim El-Bouazzaoui tog straks kontakt.
"I tæt samarbejde med det tekniske team i Norfors, fik vi kortlagt de faktorer, der har betydning for virksomhedens drift at trykluft, så vi i fællesskab kunne finde frem til den bedste løsning", fortæller Karim fra Reno.
Et nyt set up, der blandt andet indbefattede tilslutning af et par mindre ældre kompressorer, som Norfors havde stående i kælderen, blev etableret. Og efter kort tid blev den dyre midlertidige "leje-kompressor" udskiftet med en energieffektiv ALUP Evoluto 160.
Partnerskab med Reno
"I samarbejde med Reno har vi byttet rundt på kompressorerne, så driftssikkerheden nu er væsentligt øget", siger teknisk chef hos Norfors, Kent Patrick Unold. "Ved at kombinere den nye industrikompressor fra Reno med vores mindre kompressorer, er det lykkedes os at bestykke trykluftscentralen på en måde, så der nu er 100% reserve".
I det nye samarbejde med Norfors indgår desuden en serviceaftale og et nyt partnerskab, som inkluderer løbende support, service og rådgivning fra Reno samt 5års udvidet garanti på det nyerhvervede udstyr.
"Hvor vi før stod alene med tingene, har vi nu et proaktivt samarbejde, hvor en af vores egne mænd er koblet på trykluftscentralen sammen med en tekniker fra Reno. Dermed er vi på forkant med tingene, og det har stor værdi for os", siger Kent Patrick Unold.
Billeder:
På billedet ses teknisk leder Kent Patrick Unold, driftsleder Christian Axel Kolle Nielsen og tekniker Kasper Hudloff fra Norfors sammen med servicetekniker Freddy Olsen og salgsrådgiver Karim El-Bouazzaoui fra Reno. Det nye proaktive samarbejde omkring trykluftscentralen hos Norfors skaber grundlag for en sikker og energieffektiv drift.
Lidt om I/S Norfors
I/S Norfors er eksperter i affaldshåndtering og fjernvarmeforsyning. I dag servicerer affaldsselskabet 5 sjællandske kommuner og sammenlagt 212.000 indbyggere. Hos Norfors har man stor fokus på bæredygtighed, herunder at minimere miljøbelastningen fra affaldsforbrænding og at basere energiforsyning og fjernvarme på miljøvenlige brændsler så som affald og flis.
Rollen, som trykluft spiller hos Norfors:
Norfors bruger bl.a. trykluft til at åbne og lukke ventiler samt til at oplufte de væsker, hvor der ikke må ophobes bundfælle. Trykluft bruges også til drift af Norfors forskellige trykluftværktøj. Endvidere bruges der trykluft, når virksomheden et par gange om året laver sandblæsning.
Reno A/S er Danmarks største totalleverandør af energivenlige trykluftsløsninger og N2/O2 gasgenereringsanlæg til industrien. Vi betjener vores kunder med rådgivning, projektering og installation af skræddersyede løsninger, der omkostningsoptimerer den enkelte virksomheds drift. Desuden har vi en stor landsdækkende serviceorganisation, der udfører services og eftersyn på alle typer kompressorer og trykluftsanlæg uanset fabrikat.
LÆS MERE